DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Virksomheder glemmer cybersikkerhed i jagten på grøn omstilling

KORT NYT2. MAR 2021 15.47

Virksomheders stigende grønne ambitioner kan ende med at koste dyrt, når det kommer til cybersikkerhed og den grønne omstilling. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Deloitte, hvor analysehuset Epinion har interviewet 80 cyberansvarlige i store danske virksomheder inden for energiforsyning, naturressourcer og industriprodukter, skriver Børsen.

Rapporten konkluderer, at der kan være tendens til hos ledelsen at glemme it-sikkerhedsdagsordenen, når fokus rettes mod den grønne omstilling. Omstillingen kræver ny teknologi og her bliver it-sikkerheden ofte glemt i forbindelse med implementeringen. Men sikkerhedsbrister kan koste på bundlinjen i årevis – det har eksempelvis Mærsk måtte erkende efter et cyberangreb i 2017.

- Det er naturligt nok, at virksomhederne ikke forbinder grøn omstilling og cybersikkerhed med hinanden, men tænk på den her analogi: Hvis man glemmer cybersikkerheden i den grønne omstilling, svarer det til, at man går fra benzinbiler til elektriske biler, men glemmer, at bilerne skal have bremser, siger Serdar Cabuk, partner og leder af Deloitte Cyber Risk.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet