Vindmølleloftet kan koste danskerne milliarder
- I min bog er det helt grotesk, hvis staten - og dermed os alle sammen - nu skal betale for, at vi ruller den grønne omstilling baglæns, for at nå et tilfældigt tal fra en aftaletekst, siger Jan Hylleberg
Foto: Wind Denmark

Vindmølleloftet kan koste danskerne milliarder

'Gratis' strøm vil gå tabt, hvis man fortolker mølleloftet rigidt og tvinger møller til at blive taget ned.

Vindmøller på land er den billigste vedvarende energiteknologi og afgørende for de danske klimamålsætninger. Særligt de tusindvis af vindmøller, der er opstillet for mange år siden, og som i dag producerer strøm på markedsvilkår, er vigtige for den grønne omstilling.

Derfor ærgrer det Wind Denmark, hvis forligskredsen bag energiaftalen fra 2018 nu står stejlt på, at mølleloftet i 2030 tolkes rigidt, og møller skal tvinges ned.

- Mølleloftet blev fastsat på nu historisk viden om møllers levetid, og hvis loftet kræves opretholdt, vil det betyde, at der skal nedtages ca. 2.050 vindmøller flere end der naturligt forventes nedtaget af markedskræfterne. Som samfund har vi stor glæde af de eksisterende vindmøller, og i min bog er det helt grotesk, hvis staten - og dermed os alle sammen - nu skal betale for, at vi ruller den grønne omstilling baglæns for at nå et tilfældigt tal fra en aftaletekst, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Wind Denmark.

Møller til 6,6 mia. kr. 

Ved energiaftalens indgåelse var forventningen, at målet ville blive nået via den løbende opstilling af nye projekter frem mod 2030, og derfor er der ikke afsat finansiering i energiaftalen til at nå målet.

De berørte møller har i dag en værdi for ejerne på 6,6 mia. kr., baseret på den el-produktion, møllerne vil have frem mod 2030. Jo længere man venter med at tvinge vindmøllerne ned, jo billigere bliver det. Venter man til 2030, vil restværdien og dermed prisen på at nedtage de resterende af de berørte møller før tid beløbe sig til 1,4 mia. kr., vurderer Wind Denmark.

Møllerne er i privat eje og kan kun nedtages via økonomisk kompensation eller via den markedssituation, der vil være frem mod 2030. Hvis ikke markedet får ro til at gennemføre nedtagningen, så ender regningen hos staten og i sidste ende skatteyderne.

- De møller, der nu er til debat, har stået i landskabet i mange år, og derfor gør det næppe den store forskel for naboer og lokalsamfund, om de står fem eller syv år længere, siger Jan Hylleberg.

'Gratis' strømproduktion kan gå tabt

Vindmøller som er opsat før årtusindeskiftet, og som nu ventes at leve længere, modtager ikke længere tilskud fra staten, og producerer derfor den billigste strøm til samfundet og danskerne.

- I alt producerer de 2.050 vindmøller, der vil skulle nedtages før tid, hvad der svarer til elforbruget i 800.000 husstande eller knap ti pct. af Danmarks samlede elforbrug, påpeger Jan Hylleberg.

- Det vil være helt besynderligt, hvis man politisk er villig til at betale et milliardbeløb for at tage møllerne ned, hvorefter man så mangler den el-produktion i 2030, hvor den så skal produceres på anden vis Det gør bestemt ikke målsætningen om 70 pct. reduktion i drivhusgasser i 2030 lettere at nå. Eller billigere.

esl

Nyhedsbrev