DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Vestas-vindmølle udbrændt ved Vildbjerg

KORT NYT6. MAJ 2021 12.33

En fire år gammel Vestas V80-vindmølle gik tidligere i denne uge i brand i udkanten af Vildbjerg nær Herning. Det lokale brandvæsen kunne ikke slukke branden, men måtte istedet nøjes med at spærre området af og stå klar, hvis dele af den brændende vindmølle skulle falde ned, skriver Herning Folkeblad

Ifølge indsatsleder Anders Gjørret fra Brand & Redning MidtVest udbrød branden i forbindelse med servicearbejde. Det er endnu uvist, hvad der mere præcist er sket, men Anders Gjørret fortæller, at en havarikommission fra Vestas vil komme for at undersøge møllen nærmere.

Branden spredte sig ikke yderligere, ligesom der heller ikke er nogen personer, der er kommet til skade i forbindelse med branden. Billeder fra Herning Folkeblad viser, at branden primært tog fat i vindmøllehatten og nacellen, mens at vingerne forsat sidder på. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet