DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Vestas og Ørsted i aktiedyk efter amerikansk valg

De to danske vindgiganter er begge ramt af et dyk på aktiemarkedet, mens det endnu er usikkert, hvem USA har valgt som sin næste præsident.
4. NOV 2020 10.30

Det blev ikke en sikker sejr til demokraten Joe Biden, som mange prognoser ellers havde spået. Det var nok ellers det, de fleste danskere og danske virksomheder havde krydset fingre for. 

Især de danske vindgiganter Vestas og Ørsted har formentligt heppet på Joe Biden, som har præsenteret en historisk stor klima- og økonomisk genopretningsplan for USA's økonomi, der skulle give den amerikanske økonomi et gevaldigt skub i en grøn retning. 

Det samme regnestykke havde mange danskere formentligt gjort, og som havde håbet på en gevinst ved en Biden-sejr. 

Det har dog vist sig at være et meget tættere løb end forventet,  og en afgørelse lader vente på sig. Det får nu Vestas og Ørsted-aktierne til at falde. 

- Lige nu ligner Trump en mand, der kan blive præsident i USA, og det var der måske ikke nogle, der troede i går, da vi lagde os til at sove. Vestas er en aktie, der er buldret derudad i troen om, at Biden vil plastre USA til i vindmøller, så det vil havde en effekt for aktien, hvis det ikke ender sådan, siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen til Euroinvestor.

Skuffelse og frygt på markedet

Ørsted-aktien faldt onsdag morgen fire pct., mens Vestas-aktien faldt knap ti pct. Begge aktier har rettet en smule op på det første dyk sidenhen. 

Det var ikke kun danske vindselskaber, der kom i modvind fra morgenen af. Både Siemens Gamesa og Nordex dykkede ligesom Vestas godt ti pct. onsdag morgen. 

Vestas præsenterede tidligere regnskab for tredje kvartal, der bød på rekordmange leveringer, hvor særligt USA tog imod mange danske vindmøller. De mange leveringer i USA kan dog ikke gøre op for skuffelserne ved, at det ikke blev til en sikker Biden sejr. 

- Faldet skyldes nok to tredjedele frygt for, at Trump vinder valget og en tredjedel regnskabet, der viser, at rentabiliteten ikke er så god, som markedet havde regnet med, siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Tilmeld dig nyhedsbrevet