DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Vestas i samarbejde med polsk havn

Port of Gdynia og Vestas har indledt et samarbejde, hvor Vestas blandt andet bidrager med viden om, hvilke krav havnen skal kunne leve op til for at kunne være nyttig i et polsk offshore vindeventyr.
14. JUL 2021 12.06

Vestas har sammen med den polske havn Port of Gdynia indledt dialoger om, hvordan den polske havn kan blive et knudepunkt for den polske havvindindstri. 

Vestas har blandt andet dialog med Port of Gdynia om, hvad der kræves af en havn for at leve op til de krav, som en vindmølleproducent har til installation af vindmøller. Blandt andet hvilke faciliteter havnen skal have for at kunne håndtere Vestas kommende flagsskibsvindmølle V236-15.0 MW. 

- Det er nødvendigt, at der hurtigt udvikles mere infrastruktur ved kysten på markeder, der overvejer at opføre offshore vindmølleparker i midten af 2020'erne, således at forsyningskæden er i stand til at levere offshore vind omkostningseffektivt. Tekniske drøftelser som dem, der afholdes mellem Vestas og Gdynia Havn, vil hjælpe udviklingen af sådanne lokaliteter for at sikre, at forbrugere i Polen og andre baltiske lande kan få omkostningseffektiv havvindenergi, siger Tommy Rahbek Nielsen, COO hos Vestas. 

Polen vedtog i starten af året en lov, der skal bane vejen for et polsk havvindeventyr. Loven omfatter et støttesystem, tilretninger af de juridiske rammer samt regler for tilslutning af havmølleparker til det polske net.

Målet er at nå 5,9 GW havvind inden 2030 og 11 GW inden 2040.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet