Vestas Blades America skal afskedige 185 på fabrik

KORT NYT20. NOV 2020 12.45

Vestas Blades America skal afskedige 185 ansatte fra sin produktion i Brighton i Colorado, USA, skriver Denver Post.  

Vestas har mere end 3.400 ansatte i Colorado, hvoraf 1.100 arbejder med vinger, som er den afdel, der bliver ramt af nedskæringerne. Det er omkring hver ottende på vinge-produktionen, som bliver afskediget fra midten af januar næste år. 

Vestas har ellers haft et postitivt år i USA. I det seneste kvartal satte Vestas rekord for antal installerede vindmøller, som især var drevet af det amerikanske marked. I 2019 installerede Vestas godt 5 GW landvind i USA. 

esl

Nyhedsbrev