DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Vattenfall udnævner ny vindboss

Vattenfall har udnævnt Helene Biström som ny Senior Vice President og Head of Business Area Wind.
3. MAR 2021 12.45

Det er en ny kvinde i front for svenske Vattenfalls vindforretning. Således meddeler den svenske energivirksomhed, at Helene Biström tiltræder som Senior Vice President og Head of Business Area Wind. Biström til træder stillingen senest 1. september 2021.

- Jeg er glad for at kunne byde Helene Biström velkommen som ny SVP for Business Area Wind. Med sin brede erfaring fra energi og infrastrukturindustrien vil hun blive en meget værdifuld kollega i ledelsen, siger Anna Borg, President and CEO hos Vattenfall.  

Helene Biström kommer fra en stilling som Executive Vice President Commercial for emballagevirksomheden BillerudKorsnäs. Hun har tidligere været CEO hos Infranord AB og Norrenergi, og har også en fortid i Vattenfall hvor hun i mellem 2007 og 2010 var en del af ledelsen i Vattenfalls vind-, atom- og ingeniørafdeling.

- Verden står overfor en af de største omstillinger, vi har set, og Vattenfall har store ambitioner om at bidrage til den. Det er både spædende og udfordrende at skulle drive en del af den udvikling sammen med de kompetente medarbejdere hos Vattenfall, siger Helene Biström.

Vattenfall er en af de førende ejere og udvikler af vindmølleparker i Danmark. Men for nyligt meldte firmaet ud at man fremover ikke vil være ophavsmand bag nye vindmølleprojekter på land i Danmark.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet