Tidligere Ørsted-chef er på vej ind i Novos bestyrelse

KORT NYT23. FEB 2021 11.22

Efter afskeden med Ørsted har Henrik Poulsen langt fra ligget på den lade side. Poulsen, der frem til udgangen af januar i år var administrerende direktør for energiselskabet Ørsted, har den seneste tid landet centrale poster rundt om i toppen af dansk erhvervsliv. Nu er han desdeun på vej ind i bestyrelsen i Novo Nordisk, viser en indkaldelse til virksomhedens generalforsamling.

- Bestyrelsen foreslår Henrik Poulsen til bestyrelsen primært på grund af hans ledelses- og bestyrelsesmæssige erfaring i store, internationale selskaber, står der blandt andet i indkaldelsen.

I samme ombæring er Henrik Poulsen blevet indstillet som nyt medlem af bestyrelsen hos ejerselskabet Novo Holdings. Tidligere i februar blev Henrik Poulsen udnævnt som ny næstformand i Carlsbergs bestyrelse, ligesom han er indstillet til Ørsteds bestyrelse. Poulsen har fra starten af februar arbejdet som seniorrådgiver for A.P. Møller Holding.

Ritzau/amp

 

Nyhedsbrev