DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Siemens Gamesa vil have flere kvinder i virksomheden

Vindmølleproducenten vil øge fokus på ligestilling i virksomheden og vil blandt andet have kvinder til at udgøre 25 pct. af firmaets arbejdsstyrke inden 2025.
11. FEB 2021 10.06

Siemens Gamesa har ikke haft fokus nok på ligestilling i virksomheden. Det erkender virksomheden selv. 

Derfor tager vindmølleproducenten nu affære med en ny handlingsplan, der blandt andet inkluderer et nyt mål om, at 25 pct. af de ansatte i virksomheden, både i den generelle arbejdsstyrke og i ledelsen, skal være kvinder. 

- Vores virksomhed og vindindustrien generelt har udskudt spørgsmål om mangfoldighed og inklusion. Vi erkender dog, at de er kritiske ift. at opnå yderligere succes, siger Andreas Nauen, administrerende direktør for Siemens Gamesa og fortsætter: 

- Derfor intensiverer vi vores indsats med denne nye handlingsplan for at skabe varige ændringer inden for Siemens Gamesa, siger han.

Målsætningen på de 25 pct. kræver især en stor procentmæssigstigning i ledelsen ift. i dag, hvor der kun er 12 pct. kvinder. I den generelle arbejdsstyrke hos Siemens Gamesa er der i dag 19 pct. kvinder. 

Oprette ny stilling med fokus på området 

Udover en ambition om flere kvinder i arbejdsstyrken vil Siemens Gamesa med sin nye handlingsplan indføre en række politikker og retningslinjer, der blandt andet vil have fokus på en forskelligartet og inkluderende rekruttering og arbejdsplads, og udvide mulighederne for eksempelvis forældreorlov. 

For at sætte skub i udviklingen har Siemens Gamesa valgt at ansætte Marta Jimeno i en nyoprettet stilling som Global Head of Diversity and Inclusion.

Hun skal stå i spidsen et ligeledes nyoprettet Advisory Board for mangfoldighed og inklusion, som skal have fokus på at sikre, at vindmølleproducenten når sit mål om øget diversitet i virksomheden.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet