dknyt
dkhavenergi
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Rønne Havn valgt som udskibningshavn til Baltic Eagle
Vestas skal levere vindmøllerne til Baltic Eagle, som skal installeres fra Rønne Havn.
Foto: Vestas, Rønne Havn

Rønne Havn valgt som udskibningshavn til Baltic Eagle

50 Vestas havvindmøller skal i 2024 udskibes fra Rønne Havn til Iberdrolas kommende projekt i Østersøen.
24. AUG 2021 10.36

Rønne Havn har endnu engang markeret sig som den førende havn for udskibning af havvindmøller til Østersøen, efter havnen har indgået en aftale med Iberdrola og Vestas for den kommende havvindmøllepark Baltic Eagle, som skal opføres i den tyske sektor af Østersøen i 2024.

Rønne Havn skal være udskibningshavn for det store projekt, som kommer til at bestå af 50 stk. Vestas V174-9,5 MW havvindmøller, som skal formonteres og installeres fra Rønne Havn. 

Baltic Eagle kommer til at have en samlet kapacitet på 476 MW og skal opføres godt 40 kilometer vest for Bornholm nær Iberdrolas havvindmøllepark Wikinger.

Wikinger og Baltic Eagler vil tilsammen have en kapacitet på 826 MW og vil dermed være den største gruppering af havvindmøller i Østersøen.

- Det er meget positivt, at Iberdrola og Vestas har valgt Rønne Havn som installationshavn for Baltic Eagle-projektet. Det understreger, at vores ydelser er konkurrencedygtige og vi lykkedes med ambitionen om at blive den mest attraktive havn i Østersøen for udskibning af vindmøller. Vi vil forsætte med løbende at gennemføre initiativer, der kan forbedre de tjenester, vi tilbyder vores kunder på markedet, siger Thomas Bendtsen, adm. direktør i Port of Roenne A/S.

I 2020-21 blev installationen af Kriegers Flak, Danmarks største havmøllepark, udført ud af havnen i Rønne. I 2022 vil det tyske projekt Arcadis Ost bruge havnefaciliteterne.

esl 

Tilmeld dig nyhedsbrevet