DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Rønne Havn ansætter ny chef for public affairs og kommunikation
Jesper Jürgensen tiltrådte stillingen på Rønne Havn A/S den 1. januar.
Foto: Krestine Havemann

Rønne Havn ansætter ny chef for public affairs og kommunikation

Jesper Jürgensen er tiltrådt som ny chef for public affairs og kommunikation i Rønne Havn A/S.
13. JAN 2021 8.36

Jesper Jürgensen er tiltrådt som ny chef for public affairs og kommunikation i Rønne Havn A/S, hvor han afløser Vicki R. Johansen, der har valgt at søge nye udfordringer.

- Bornholm og Rønne Havn A/S er på få år blevet en del af et stort nationalt og internationalt interessent-landskab med højaktuelle dagsordner som havvind, klimaforandringer, bæredygtighed og CO2-reduktion. I den forbindelse samarbejder vi med en række store nationale og internationale spillere, og det stiller store krav til tilstedeværelse og synlighed både lokalt og nationalt. Vi glæder os til at få Jesper Jürgensen ombord til at hjælpe med at opfylde de ambitiøse mål, vi har på området, siger Thomas Bendtsen, adm. dir. i Rønne Havn A/S

Jesper Jürgensen er 51 år og kommer fra en stilling som Public Affairs- og Presse-rådgiver i mediekoncernen Egmont. Han har tidligere arbejdet med strategisk kommunikation og public affairs i både kommercielle medier og brancheforeninger bl.a. for Danske Medier, Dansk Golf Union og Discovery. Jesper er oprindelig uddannet skolelærer, men har desuden taget en journalistisk tillægsuddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Rønne Havn A/S er alle bornholmeres havn og dermed en central aktør i arbejdet med at tiltrække jobs og investeringer. Som energi-ø står Bornholm med gode muligheder for at blive et af epicentrene for de nationale energipolitiske interesser. I den forbindelse vil netop Rønne Havn A/S være en meget vigtig aktør i at opnå både økonomisk vækst og sikre grøn omstilling. Endelig giver løsninger om genanvendelse af energi også mulighed for at udvikle grønne jobs i hele værdikæden til gavn for både Bornholm og bornholmere. Det er en spændende udvikling, som jeg er motiveret, begejstret, men også meget ydmyg overfor at kunne bidrage til," siger Jesper Jürgensen.

Jesper Jürgensen er tiltrådt Rønne Havn A/S den 1. januar.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet