DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Brintbranchen:
Regeringen forspilder oplagte muligheder for fremskridt

Regeringen har præsenteret sit udspil til en ny infrastrukturplan, men der mangler en plan for brint og Power-to-X i transportplanen, mener Brintbranchen.
9. APR 2021 9.19

Regeringen vil skubbe Danmark fremad, men i stedet sakker Danmark bagud på brint og Power-to-X, mener Brintbranchen.  For mens sektoren er i hurtig udvikling i Europa, vil fraværet af en samlet plan for brint og PtX i transporten sætte Danmark bagerst i den internationale udvikling, advarer organisationen. 

- I resten af verden – og især i Europa – investeres der massivt i ny brintinfrastruktur til alle dele af transportsektoren. Og de løsninger er vel at mærke ofte danske. Fra Seoul til San Francisco opføres implementeres brintinfrastruktur, der er ”Made in Denmark”, og vi er førende indenfor brændselsceller til både brint og metanol, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen og tilføjer:

- Desværre tøver vi herhjemme med at udbygge vores eget marked. Det er skidt for dansk erhvervsliv, men det betyder også, at det får længere udsigter at gøre den tunge transport og, at Danmark frasiger sig muligheden for at være i førerfeltet omkring grøn transport.

Regeringen har lagt op til en analyse af tankinfrastrukturen, men det er ikke nok med endnu en analyse – det er på tide med handling:

- Vi har brug for at få gjort transporten i Danmark grøn. Finansministeren sagde selv ved præsentationen af infrastrukturplanen, at det afgørende for klimaet er, hvilke biler der kører på vejene, og budskabet fra regeringens eget Klimapartnerskab for landtransport i sidste år var klart: Der er behov for alternative drivmidler og en infrastruktur, der kan levere dem. I vores nabolande har de travlt med at opbygge de værdikæder, og sætter både tankstationer og køretøjer på vejene. Danmark risikerer at ende på som en dieselø, hvis ikke vi kommer i gang nu, siger Tejs Lausten Jensen. 

Det handler ikke bare om transport og e-fuels, men det handler også om at skabe en mere fleksibel udnyttelse af de danske VE-ressourcer, lyder det fra Tejs Lausten Jensen, som så mange andre venter i spænding på en national strategi for Power-to-X.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet