DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Synspunkt:
Opfordring til kommunerne: Vend planlægningen på hovedet

Tidlig og reel inddragelse udnytter naboers energi positivt, skriver lektor og direktør hos Tankegang i debatindlæg.
23. APR 2021 13.04

Injuriesager, nedslidte medarbejdere og kuldsejlede projekter er desværre hverdag, når kommuner behandler større sager om vedvarende energianlæg – vindmøller, solceller eller biogasanlæg.

Aktive borgergrupper sætter et kæmpe maskineri i gang for at forpurre nye anlæg, og det er opslidende for alle parter. Borgermodstand kvæler ca. hvert tredje projekt. De fire ord "ikke i min baghave" er en af de største forhindringer for den grønne omstilling i Danmark.

Vi mener, at kommunerne skal vende energiplanlægningen om og udnytte den energi, borgerne lægger for dagen. De er nemlig ikke modstandere af vedvarende energi, men føler sig ofte magtesløse og udsat for skindemokrati i den traditionelle sagsbehandling.

Når naboerne hører om et projekt, har kommunen fået en ansøgning, og der er indgået en aftale mellem en udvikler og en lodsejer. Derfra går sagen sin skæve gang og modsætningerne vokser dag for dag.

Tidlig og reel inddragelse

Sådan behøver det ikke at gå. Kommunen kan sætte sig i spidsen for en tidlig og reel inddragelse, som fører til det ønskede resultat: At der bliver etableret et anlæg.

Det kræver, at kommunen samler alle gode kræfter om opgaven: Lokalbefolkningen, lodsejeren, udvikleren og kommunens planfolk. Det kræver en tålmodig proces, hvor folk kommer til orde, lytter til hinanden og bøjer af. Det gælder også udvikleren og lodsejeren, som skal indstille sig på at overlade en større del af ejerskab, overskud og indflydelse til lokalbefolkningen. Til gengæld får de et projekt igennem og opnår velvilje og positive ambassadører for lokal, grøn energi. Det er ægte samskabelse.

Vedvarende energi skaber store værdier, og det er vigtigt for både lokalsamfund og kommune, at så mange værdier som muligt bliver i området. Overskud fra solceller eller vindmøller kan bidrage til udviklingen af et lokalsamfund, og kan i nogle tilfælde indgå som en del af en lokal energiforsyning.

Udviklere og lodsejer skal ikke ekspederes ud på et sidespor. De skal deltage ligeværdigt i dialogen. Udviklerne har en faglig ekspertise, som lokalsamfundet, som er helt nødvendig for at komme i mål med et projekt. Og lodsejeren har naturligvis retten til at bestemme over sin egen jord. Han/hun er også sine naboers nabo.

Opgave fra kommunen: Bliv enige

Vi foreslår, at kommunen samler alle interessenter med dette opdrag: Vi er som kommune interesserede i at fremme vedvarende energi, der kan skabe vækst i lokalsamfundet. Det kræver, at I bliver enige om en model og en placering. Hvis I bliver det, bakker kommunen op. 

Herefter må lokale ildsjæle, udvikler og lodsejer arbejde videre sammen, og den proces kan tage mange måneder og kræve mange kopper kaffe og samtaler. Kommunen kan stille en ekstern rådgiver til rådighed som uafhængig drivkraft og dialogskaber. Pengene vil være givet godt ud, for når kommunen får den endelige ansøgning, er der tilstrækkelig stor lokal opbakning til, at sagsbehandlingen er ukompliceret. Lykkes det ikke at skabe enighed, bliver der ingen ansøgning, og dermed heller ikke noget arbejde for kommunens planlæggere.

En grundig og inddragende proces kan styrke det lokale sammenhold, som mange steder er udfordret. Her er vedvarende energi en stærk fælles sag, som også interesserer unge. På den måde kan lokalsamfundet fostre nye ildsjæle og slå bro mellem generationer.

Af Kristian Borch, Ph. D, lektor og selvstændig rådgiver
og Stener Glamann, direktør og rådgiver i Tankegang.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet