DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ørsted og PGE bekræfter joint venture-aftale

KORT NYT7. MAJ 2021 10.58

Ørsted og PGE har nu endeligt afsluttet den aftale, som giver PGE og Ørsted en ejerandel på 50 pct. hver i havvindprojekterne Baltica 2 og Baltica 3. De to projekter udgør tilsammen Baltica Havvindmøllepark – det største havvindprojekt i den polske del af Østersøen, der får en samlet installeret kapacitet på op til 2,5 GW.

- Jeg er glad for, at vi har etableret et stærkt partnerskab inden for havvind med Polens førende forsyningsselskab. Vi vil bidrage med vores mange års erfaring på dette nye marked, hvor vi vil levere grøn energi, skabe industriel udvikling og lokale arbejdspladser og hjælpe Polen med at blive en førende nation inden for havvind, siger Rasmus Errboe, regionsdirektør for Kontinentaleuropa i Ørsted.

Der er allerede opnået miljøtilladelser og underskrevet nettilslutningsaftaler for de to havvindmølleparker. Baltica-projekter fik desuden i april tildelt CfD-kontrakter. Såfremt Ørsted og PGE tager endelig investeringsbeslutning, kan Baltica 3 på 1 GW blive idriftsat i 2026, mens Baltica 2 på 1,5 GW kan idriftsættes før 2030.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet