DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Ørsted køber amerikansk vindmølleprojekt

Ørsted har købt Haystack Wind i Nebraska, der kommer til at være nabo til Plum Creek Wind. Dermed kan Ørsted udnytte den eksisterende netinfrastruktur.
28. OKT 2020 15.23

Ørsted har købt landvindmølleprojektet Haystack Wind på 298 MW, som forventes at være driftsklar i fjerde kvartal 2021.

Haystack Wind kommer til at grænse op til Ørsteds vindmøllepark Plum Creek på 230 MW og kan dermed frage fordel af den eksisterende netinfrastruktur i den nordlige del af elmarkedet Southwest Power Pool (SPP). 

- Opkøbet af Haystack betyder, at vi føjer endnu et stort projekt til vores Onshore-portefølje i en region med solide vindressourcer. Med købet fortsætter vi vores strategi om at supplere vores udviklingsaktiviteter med opkøb, der passer godt ind i vores portefølje, siger Vishal Kapadia, Senior Vice President og økonomidirektør i Ørsted Onshore.

Med tilføjelsen af Haystack Wind har Ørsteds landvindforretning nu nået en samlet kapacitet på 3 GW i drift og under opførelse.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet