DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ørsted indgår en af verdens største elhandelsaftaler

Ørsted indgår 15-årig aftale med SSE Renewables og Equinor om handel og balancering af elproduktion fra de første to faser af den britiske havvindmøllepark Dogger Bank.
24. NOV 2020 9.15

Ørsted har indgået en af verdens største elhandelsaftaler med SSE Renewables og Equinor. Med aftalen skal Ørsted handle og balancere 40 pct. af elproduktionen fra de første to faser af Dogger Bank Havvindmøllepark på i alt 2,4 GW. 

Dermed skal Ørsted handle og balancere 960 MW af produktionen fra Dogger Bank på day-ahead-markedet. Aftalen er den hidtil største elhandelsaftale indgået for et vedvarende energiprojekt i et konkurrencepræget udbud på det britiske marked. 

- Vi er meget glade for at have indgået denne aftale, som fremhæver vores position som et førende energihandelsselskab i Storbritannien. En 15-årig handelsaftale med Dogger Bank Havvindmøllepark er helt i tråd med vores vision om at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger Morten Buchgreitz, koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Markets & Bioenergy.

Aftalen er indgået med SSE Renewables og Equinor, der sammen udvikler Dogger Bank, som i alt består af tre faser af hver 1,2 GW. 

Danske Commodities skal handle og balancere 20 pct. af elproduktion på vegne af Equinor, mens SSE Energy Supply Limited skal handle og balancere 20 pct. på vegne af SSE Renewables. Shell Energy Europe Limited er ansvarlig for de sidste 20 pct.

- Dagens udmelding om, at vi har indgået en elkøbsaftale med Ørsted for Dogger Bank A og B, markerer en af vores sidste milepæle, før vi om kort tid har finansieringen på plads til det, der bliver verdens største havmøllepark, siger Steve Wilson, Dogger Bank Wind Farm Project Director hos SSE Renewables.

- Store vedvarende energiprojekter som Dogger Bank er ikke kun afgørende for, at Storbritannien kan nå sine mål om netto-nuludledning, projektet vil også medføre mange økonomiske fordele for Storbritannien med hensyn til job og muligheder i forsyningskæden, siger Halfdan Brustad, Vice President for Dogger Bank Wind Farm hos Equinor. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet