DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Ørsted går ind i polsk 2,5 GW-havvindprojekt i Østersøen
Ørsted sikrer sig med investeringen en favorabel position ift. at komme ind på at polske havvindmarked.
Foto: Ørsted

Ørsted går ind i polsk 2,5 GW-havvindprojekt i Østersøen

Ørsted investerer cirka 1,1 mia. kr. i at blive 50 pct. partner i et joint venture med polske PGE for havindmølleparkprojekterne Baltica 2 og 3.
10. FEB 2021 13.07

Ørsted og det statsejede polske energiselskab PGE Polska Grupa Energetyczna S.A. (PGE) har underskrevet en aftale om at etablere et 50/50-joint venture, der skal udvikle, opføre og drive to havvindprojekter i Østersøen, som tilsammen har en potentiel kapacitet på op til 2,5 GW.

- Vi ser i høj grad frem til denne rejse sammen med PGE. Sammen vil vi investere betydeligt i at udnytte de vedvarende energiressourcer i Østersøen og samtidig skabe økonomisk aktivitet, sætte gang i den lokale forsyningskæde og etablere en industri i Polen, siger Rasmus Errboe, Senior Vice President og Head of Region Continental Europe hos Ørsted.

Aftalen betyder, at Ørsted tegner nye aktier, der udgør 50 pct. af den samlede aktiekapital i PGE’s to havvindprojekter Baltica 3 og Baltica 2.

Baltica 3 har en kapacitet på godt 1 GW, og Baltica 2 har en kapacitet på godt 1,5 GW. Tegningskursen for de nyligt udstedte aktier i Baltica 2 og 3 vil beløbe sig til ca. 1,1 mia. kr. 

Begge projekter er berettiget til at blive inkluderet i Polens tildelingsrunde for havvindprojekter i 2021, hvor en kapacitet på i alt 5,9 GW forventes tildelt.

En tildelingsrunde der blev vedtaget via en historisk aftale i det polske parlament, som blev vedtaget tidligere i år. Baltica 3 er det mest fremskredne af de to projekter, og det vil kunne blive idriftsat i 2026.

Fælles kræfter skal sikre godt position til tildelingsrunde

Som en del af aftalen er Ørsted og PGE blevet enige om at etablere rammer, som gør begge parter i stand til effektivt at integrere og udnytte hinandens styrker og ekspertise.

Parterne håber, at synergien via Ørsteds ekspertise inden for havvind og PGE's erfaring med det polske elmarked vil kunne skabe et partnerskab, der er godt positioneret til at levere den største portefølje af havvindprojekter i tildelingsrunden i 2021.

- Vi ser frem til at lancere et fælles projekt om at opføre havvindmølleparkerne Baltica 2 og Baltica 3 sammen med Ørsted. De to projekter, vi vil udvikle sammen, er blandt de mest fremskredne havvindprojekter i Polen, siger Monika Morawiecka, direktionschef i PGE Baltica.

Hvis handlen bliver godkendt af relevante myndigheder, forventes den at gå igennem i løbet af første kvartal af 2021. Som en del af det nye samarbejde med PG vil Ørsted udbygge sin fysiske tilstedeværelse i Polen betydeligt.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet