DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Ørsted får stort rygstød på polsk havprojekt

Baltica-projektet er et skridt tættere på realisering og kan blive et gennembrud for polsk havvind. Ørsted planlægger joint venture om opførelsen af Baltica 3 og Baltica 2, der har et potentiale på 2,5 GW.
8. APR 2021 11.27

Polen har i en lang årrække været kendt som det land i Europa, som har den sorteste energiforsyning, der i høj grad har bestået af kul. Vindenergi er dog ved at blive mere og mere populært i Polen, som også er ved at gøre klar til at flytte vindmøllerne ud på havet i den polske sektor af Østersøen.

Det polske potentiale indenfor havvind skal blandt andet realiseres gennem Baltica-projektet, som torsdag kom et skridt tættere realisering. Her tildelte de polske myndigheder Baltica 3 og Baltica 2 en CfD-kontrakt, hvor differencekontrakten vil maksimalt være på 319,6 PLN/MWh – godt 520 kr. pr. MWh. 

Det er et stort skridt i at få projektet realiseret, vurderer Rasmus Errboe, regionsdirektør for Kontinentaleuropa i Ørsted, som har indgået et joint venture med det statsejede polske energiselskab PGE om at opføre havvindmølleparkerne. 

- Kontrakten til Baltica 3 og 2 er en stor milepæl for polsk havvind og for Ørsted og PGE’s fælles ambitioner i Polen. Når joint venture-aftalen er gennemført, glæder vi os meget til at levere disse vigtige infrastrukturprojekter og til at hjælpe Polen med at udnytte de store, grønne energiressourcer i Østersøen. Havvindindustrien kommer til at spille en nøglerolle i Polens omstilling til grøn strøm og har potentiale til at skabe tusindvis af arbejdspladser i lande

Ørsted indgik i februar joint venture-aftalen med PGE, hvor Ørsted investerer godt 1,1 mia. kr. i projektet. Baltica 3 og 2 har et potentiale 1 GW og 1,5 GW. 

Polen har endnu ikke nogen havvind koblet til elnettet endnu, men har forpligtet sig til at installere 3,8 GW frem mod 2030 og hele 11 GW frem mod 2040.

Den polske sektor af Østersøen har desuden et potentiale på helt op mod 28 GW inden 2050 og kan dermed udgøre EU's største marked for havvind, skriver Ørsted. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet