Ørsted får lov at beholde sit navn
Syv efterkommere af H.C. Ørsted havde sagsøgt energiselskabet Ørsted for at bruge deres familienavn.
Foto: Ørsted

Ørsted får lov at beholde sit navn

Ørsted var hevet i Højesteret af efterkommere af H.C. Ørsted, som krævede at energiselskabet skulle droppe navnet. Højesteret giver Ørsted medhold, som må beholde navnet.
30. NOV 2020 13.30

Det var Ørsted mod syv Ørsted'er i Højesteret, da de syv efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted krævede at energiselskabet Ørsted skulle droppe navnet.

Efter afgørelsen i Sø- og Handelsretten, som faldt ud til fordel til energiselskabet, blev sagen anket og sendt direkte til Højesteret.

Her er sagen igen faldet ud til fordel af energiselskabet, som altså kan få lov at beholde Ørsted-navnet. 

"Vi er meget tilfredse med, at Højesteret i sin dom giver os medhold i, at vi har ret til at bruge navnet Ørsted, og at denne sag nu er afsluttet. Vi skiftede i 2017 navn til Ørsted som en hyldest til H.C. Ørsted, som er en af Danmarks største videnskabsmænd gennem tiderne," skriver administrerende direktør Henrik Poulsen i en fondsbørsmeddelelse. 

Ørsted samarbejder med blandt andet H.C. Ørsted Selskabet og Selskabet for Naturlærens Udbredelse for at øge kendskabet til H.C. Ørsted og almen dannelse. 

Ørsted er derfor glade for at fortsat kunne hylde navnet, som man skiftede til i 2017:

"For 200 år siden opdagede han elektromagnetismen og lagde dermed grunden til den måde, vi producerer elektricitet på i dag. Derfor synes vi, at Ørsted-navnet er det helt rigtige for vores virksomhed, og vi er glade for, at Højesteret stadfæster, at vi har retten til at bruge navnet," skriver Henrik Poulsen.

esl 

Nyhedsbrev