LM Wind Power får grønt lys til verdens længste vinge
Det har været en udfordring alene at få plads til Haliade-X LM 107.0 P-vingen i testhallerne.
Foto: LM Wind Power

LM Wind Power får grønt lys til verdens længste vinge

LM Wind Powers rekord-vinge på 107 meter har fået grønt lys efter to år med tests. Testhaller har haft svært ved overhovedet at få plads til verdens længste vinge.
11. NOV 2020 9.50

LM Wind Power har opnået sin component certificate fra TÜV Nord til sin 107 meter lange vinge, som er designet til GE Renewable Energys Haliade-X, efter test af to vinger i henholdvis USA og Storbritannien.

Haliade-X LM 107.0 P-vingen er ifølge LM Wind Power verdens største vindmøllevinge, og det vækker derfor glæde, at man nu har opnået grønt lys.

- Valideringen af en vinge og en sammensat struktur med størrelsen og kompleksiteten af Haliade-X LM 107.0 P er en teknologisk milepæl, der aldrig er set eller prøvet før, udtaler Hanif Mashal, VP Engineering. 

- Vi er stolte af holdet, hvis vedholdenhed og udholdenhed konstant blev udfordret af de omstændigheder, vi var nødt til at operere i under pandemien. 

Vingen blev først præsenteret sidste år i april og har siden været under en række test. 

- Dette er en fantastisk præstation - ikke kun for LM Wind Power og GE Renewable Energy, men for hele vindindustrien, fortalte projektleder Lukasz Cejrowski dengang. 

Det har været en omfattende proces med at få testet vingen, da der i første omgang ikke var testfaciliteter, som kunne teste den rekordstore vinge, der simpelthen var for lang, fortæller Cornelis van Beveren, Lead Engineer hos LM Wind Power.

Deruodver har coronarestriktioner besværliggjort de sidste dele af test-processen, som nu har fået grønt lys til GE's kommende Haliade X 12 MW gigant. 

esl

Nyhedsbrev