DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Klimaretssager kan skabe en bølge af nye sager
Tilbage i 2013 lagde miljøorganisationen The Urgenda Foundation sag an mod den hollandske stat for at have handlet for langsomt på klimaområdet – og vandt. Det har siden skabt en bølge af sager.
Foto: Peter Dejong, AP, Ritzau Scanpix

Klimaretssager kan skabe en bølge af nye sager

Retssager kan lægge pres på beslutningstagere overalt i verden, vurderer to forskere.
13. APR 2021 11.42

Tilbage i februar erklærede en domstol i Paris den franske stat skyldig i ikke at leve op til sine klimaforpligtelser. Det samme er sket for Holland, hvor miljøorganisationen The Urgenda Foundation lagde sag an mod den hollandske stat for at have handlet for langsomt på klimaområdet. Sidste år tabte Greenpeace i Norge dog et søgsmål mod den norske stat for at åbne nye oliefelter i Arktis. 

Det er dog klart, at klimaretssager spiller en stor rolle i den grønne omstilling og er med til at lægge pres på stater og regeringer. Det skriver Videnskab.dk.

- Klima har tidligere været mest et politisk anliggende, men med nye internationale aftaler og en utilfredshed med staternes indsats på klimaområdet har man set en stigning i klimaretssager blive ført mod stater eller myndigheder, hvor nogle bliver vundet, siger Annemette Fallentin Nyborg, der skriver ph.d. om klimaretssager, til Videnskab.dk 

- Det kan være med til at give klimaaktivister blod på tanden. Samtidig kan det have meget konkrete konsekvenser, hvis en stat taber. Når det ender ved domstolen i det pågældende land, er der eksempler på, at staten er blevet pålagt at føre en anden, mere ambitiøs klimapolitik, fortsætter hun.

Uregenda-sag startede en bølge

Det var tilbage i 2013, at The Urgenda Foundation lagde sag an mod den hollandske stat. Holland havde på daværende tidspunkt en målsætning om at sænke drivhusgasudledninger med 17 pct. inden 2020 i forhold til 1990, men det var ikke på linje med Paris-aftalen, lød det fra sagsøgerne.

Retssagen endte – dengang helt enestående – med, at den hollandske højesteret dømte staten til at reducere landets CO2-udledning med yderligere otte procentpoint – i alt 25 pct. – inden 2020.

- Urgenda-sagen kan ses som en milepæl, der var med til at manifestere, at klimakampen også kan kæmpes i retssale, påpeger Annemette Fallentin Nyborg overfor Videnskab.dk.

Siden har en række har unge og NGO'er startet lignende retssager i både USA og EU. Når klimakampen forgrener sig helt ind i retslokalet, kan det sætte gang i en lang række mekanismer, forklarer Annalisa Savaresi, der er seniorlektor i miljøret på University of Stirling i Storbritannien.

En klimaretssag sender nemlig et tydeligt signal til regeringer og (olie)industrier og kan bane vejen for fremtidige sager – også selv om sagsøgerne langtfra trækker sig sejrrigt ud i alle retssagerne. For eksempel kan en dommer henvise til en tidligere kendelse og tage den med i overvejelserne, når der skal afsiges dom i en lignende sag – det kaldes også at danne præcedens.

- Tidevandsbølgen af retssager er ikke kun symbolsk. Det handler også om at få lovgivende og udøvende myndigheder til at tackle klimakrisen og overholde forpligtelserne om at reducere CO2-emissionerne, både i forhold til international og national lovgivning, skriver Annalisa Savaresi i en mail til Videnskab.dk.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet