DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Kina står for 27 pct. af klodens CO<sub>2</sub>-udslip - USA for 11 pct.
Et kulfyret varmeanlæg i Harbin i den nordøstlige provins Heilongjiang i 2019. Kinas udslip af drivhusgasser var i 2019 højere end de samlede udslip fra verdens rige lande.
Foto: Muyu Xu, Reuters

Kina står for 27 pct. af klodens CO2-udslip - USA for 11 pct.

Ifølge amerikansk undersøgelse overgår Kinas udledning af CO2 de rige landes totale udslip.
10. MAJ 2021 8.23

Kinas udslip af drivhusgasser var i 2019 højere end de samlede udslip fra verdens rige lande. Det er første gang, at Kinas udslip overgår de samlede udslip fra USA, EU, Australien, Canada, Japan og de øvrige lande i OECD.

Studiet er udarbejdet af den amerikanske tænketank Rhodium Group. Rhodium Group anslår, at Kina alene stod for 27 pct. af de globale udslip af CO2-ækvivalenter i 2019.

Kinas andel på 27 pct. var langt højere end USA's, som kom på andenpladsen med en andel på 11 pct. Beregningerne viser også, at Indien for første gang er kommet op på en tredjeplads med en andel på 6,6 pct. af de globale udslip.

Ifølge rapporten ser det ud til, at Kinas udslip af drivhusgasser er tredoblet siden 1990. Det seneste årti er udslippet fra landet steget med 25 pct.

Flere amerikanske Kina-eksperter, deriblandt Heather Conley fra Centeret for Strategiske og Internationale Studier, har advaret om, at Kina – og også Rusland – støtter kampen mod klimaforandring udadtil, mens de to lande hjemme øger udledningen af CO2.

- I Kina er præsident Xi Jinpings tale om klimabeskyttelse et røgslør over en mere beregnende dagsorden, skrev Kina-kenderne Andrew Erickson fra USA's flådeuniversitet og Gabriel Collins fra Rice Universitet i et nyligt indlæg i Foreign Affairs.

Ritzau/dpa

Tilmeld dig nyhedsbrevet