DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Haldor Topsøe og Nel vil samarbejde om grøn ammoniak og metanol

Haldor Topsøe og Nel har underskrevet en hensigtserklæring om at indlede et sambejde, der vil udnytte firmaernes teknologier til at omsætte grøn strøm til grøn ammoniak og metanol.
25. MAR 2021 10.15

Haldor Topsøe og norske Nel ASA slår til en vis grad pjalterne sammen. I hvert fald har parterne i dag underskrevet en hensigtserklæring, om at kombinere deres teknologier til at tilbyde helhedsløsninger for produktion af grøn ammoniak og metanol.

Med samarbejdet vil man kombinere Nels alkaline- og elektrolyseteknologi med Haldor Topsøes ammoniak- og metanolteknologi.

- Vi er meget glade for at udvide vores fremragende forhold til Nel. Sammen kan vi tilbyde end-to-end-løsninger, der omdanner vedvarende elektricitet til ammoniak- og metanol baseret på de mest pålidelige teknologier, der findes i dag, siger Amy Hebert, Chief Commercial Officer i Haldor Topsøe og fortsætter:

- Dette samarbejde taler direkte til vores kunders behov, da vi ser en stor interesse fra markedet, der anmoder om grundlæggende ingeniørarbejde, licens og procesgaranti i en samlet pakke.

Topsøe er i allerede involveret i flere projekter, der vil producere grønt brint, grøn ammoniak, metanol og grønt brændsel. Nel ser frem til at blive endnu en af Haldor Topsøe samarbejdspartnere. 

-  Vi er meget glade for at gå sammen med Haldor Topsøe, der tilbyder verdensledende ammoniak- og metanolteknologier, der kan tilføje enorm værdi sammen med vores elektrolyseteknologier, siger Jon André Løkke, CEO, Nel.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet