GE Haliade-X slår 24 timers verdensrekord
GE Renewable Energys Haliade-X prototype på Rotterdam havn har slået sin egen verdensrekord.
Foto: GE Renewable Energy

GE Haliade-X slår 24 timers verdensrekord

GE Renewable Energy har endnu engang slået rekorden for energioutput fra en vindmølle på et døgn.
12. NOV 2020 9.25

GE's kommende kæmpe Haliade-X har endnu engang slået rekorden for energioutput på 24 timer for en vindmølle. 

Den tidligere rekord blev sat af samme 12 MW-prototype af vindmøllen i februar, som sidenhen er blevet opgraderet til 13 MW. Dengang havde vindmøllen et output på 288 MWh, men den rekord er nu slået. 

Den nye rekord er istedet på 312 MWh, kan GE Renewable Energy erklære på Twitter. 

Her skriver GE Renewable Energy desuden, at et enkelt spin fra den store Haliade-X vindmølle er nok til at dække en husstands elforbrug for mere end to dage.

Siemens Gamesa har dog allerede sat jagten ind på GE's rekord og har annonceret, at de til næste år vil præsentere en 14 MW-prototype. 

GE Renewable Energy skal levere 190 stk. 13 MW Haliade-X havvindmøller, som skal fordeles ligeligt melem Dogger Bank A og Dogger Bank B. Det vil være første gang, at GE's gigant-model bliver installeret til kommercielt brug. 

esl

Nyhedsbrev