Forskere: Et stærkt klimaborgerting er afgørende for at nå klimamålene

Befolkningen skal i højere grad inddrages i klimapolitikken, siger to forskere.
11. SEP 2020 12.41

Borgerinddragelse og medejerskab skal være en del af den grønne omstilling. Faktisk er en inddragelse af befolkningen en af forudsætningerne for at nå målsætningerne i klimaloven.

- Hvis ikke et borgerting får et stærkt mandat, kan det betyde, at den grønne omstilling bliver en niche-dagsorden, hvor det kun er et udsnit af befolkningen, der kan se sig selv i den her omstilling, siger Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Et klimaborgerting kommer til at bestå af 99 tilfældigt udvalgte medlemmer, som over de to år skal debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne. Til at rådgive borgerne vil der sidde et fagpanel af eksperter.

De 99 medlemmer af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.

Som det ser ud nu, skal borgertinget kun fremlægge sine konklusioner og anbefalinger til ministeriet, der ikke er bundet til at handle på dem. 

Skal være plads til uenigheder

Flere lande har efterhånden eksperimenteret med at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne, og vi skal ikke langt væk, før vi kan høste erfaringer, forklarer Julie Uldam, der er lektor på CBS og blandt andet forsker i civil aktivisme.

- Det er både i tråd med forskning og erfaringer, at borgerinddragelse med et stærkt mandat på mange måder styrker den demokratiske proces og hjælper med at legitimere den grønne omstilling overfor borgerne, der ellers kan føle, at de er langt fra den politiske proces, forklarer Julie Uldam til Videnskab.dk. 

- En af de ting, der er vigtige i den sammenhæng, er, at processen er gennemsigtig, så folk kan se, hvordan det foregår. Vi har set eksempler som De Gule Veste i Frankrig, der har demonstreret i stor stil, fordi de føler, at de simpelthen er blevet afkoblet fra den politiske dagsorden, fortsætter forskeren.

I det nuværende format skal 99 tilfældigt udvalgte danskere forme et borgerting. Der er altså ingen garanti for, at det er borgere, der deler samme klimaengagement og holdninger.

- Borgerne arbejder på at holde en samtale kørende rundt om den uenighed, der må være, og det tillader rent faktisk en diskussion på tværs af synspunkter. Det skaber ikke nødvendigvis enighed, men man har set, at folk skifter holdning undervejs i de her debatter, tilføjer Anders Blok.

Arbejdet med et borgerting er imidlertid forsinket af Covid-19, og der er ikke nogle klare udsigter for, hvornår det sparkes i gang. 

esl