DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

European Energy overgår 2020-forventninger med nyt regnskab

European Energy lander bruttoresultat på 550 mio. kr. og har udvidet virksomheden i både antal af medarbejdere og projekter, trods et corona-ramt 2020. Forhåbningerne til 2021 er derfor høje.
1. MAR 2021 9.52

European Energys har netop frigivet selskabets årsrapport for 2020 med en fremgang i et år, hvor store dele af verdensøkonomien har været udfordret af covid-19-pandemien.

De centrale nøgletal indikerer, en solid vækst hos European Energy. EBITDA stiger med 38 pct. til 455 mio. kr., mens bruttoresultatet lander på 550 mio. kr., hvilket er en stigning på 29 pct. i forhold til forrige år. Også egenkapitalen har taget et gevaldigt hop på 71 pct. til 1.750 mio. kr. 

- Vores forretningsmodel har vist sin styrke i 2020. På trods af en hård pandemi har vi har oplevet stigende interesse for at investere i vedvarende energiprojekter. Grøn energi er altså nu blevet til en sikker havn for investeringer i usikre tider, siger administrerende direktør i European Energy, Knud Erik Andersen.

- I 2020 har vi sikret, at virksomheden er klar til at håndtere den ekstra volumen af byggeprojekter, som vi kigger ind i for de kommende år. Nu er det sådan set bare om at stikke spaden i jorden og komme i gang med de mange byggemodne projekter i vores portefølje, samtidig med at vi også i stigende grad får flere anlæg under fanerne.

På trods af lave elpriser i Nordeuropa er European Energys el-salg steget med 41 pct. i 2020 til 319 mio. kr. og repræsenterer nu 22 pct. af omsætningen.

Udvider portfolio og udsyn

I 2020 udvidede European Energy både antallet af kontorer og medarbejdere. Seks nye kontorer blev åbnet i hhv. Hamborg, Glasgow, Milano, Barcelona, ??Sao Paolo og Vilnius, mens det samlede antal medarbejdere ved udgangen af ??2020 var 203, en nettoforøgelse på 55 medarbejdere.

European Energy udvider også sin forretning, hvor man i 2020 foretog sin første investering i Power-to-X med et af 24 pct. af den danske e-metanol-virksomhed REintegrate. Derudover underskrev European Energy syv PPA'er med større virksomeheder. 

Udvidelsen er ligeledes en sikring, der gør virksomheden mindre sårbar over for ændringer eller i tilfælde af kriser, fortæller Knud Erik Andersen. 

- Vi tilstræber at foretage det rigtige snit mellem salg af elektricitet, salg af anlæg og PPA'er, siger Knud Erik Andersen.

Optimisme trods krise

I 2021 forventer virksomheden, at EBITDA og resultatet før skat vokser med mere end 30 pct. Det skyldes, at verdensmarkedet står over for et boom i grøn energi i de kommende år.

Der er ambitiøse grønne udmeldinger fra politikere i de fleste lande, og investeringerne i vedvarende energi har aldrig været højere på et tidspunkt, hvor sol- og vindkraft er blevet den billigste form for energi.

- Vores årsresultat og den generelle markedsudvikling giver os optimisme for det kommende år. Når vi ser på de politiske og økonomiske signaler fra vores hovedmarkeder, mener vi, at det ikke længere er et spørgsmål, om vi kan omstille den globale energiforsyning til vedvarende energi, men hvor hurtigt vi kan gøre det, siger Knud Erik Andersen

Ved udgangen af ??2020 har European Energy mere end 600 MW energikapacitet under opførelse og mere end 800 MW er klar til at blive bygget.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet