Eni køber 20 pct. af Dogger Bank A og B
Ene køber 20 pct. af Dogger Bank A og B af Equinor og SSE Renewables.
Foto: GE Renewable Energy.

Eni køber 20 pct. af Dogger Bank A og B

Det italienske olie- og gasselskab Eni sætter fart på sin indtræden på havvindmarkedet. Firmaet har købt 20 pct. af Dogger Bank A og B.
7. DEC 2020 13.10

Eni er nået til enighed med Equinor og SSE Renewables om at købe i alt 20 pct. af de to første faser af vindmølleparken Dogger Bank.

Den britiske vindmøllepark vil, når alle tre faser står helt færdigt i 2024 være verdens største vindmøllepark med en effekt på 3,6 GW.

- Entreen på offshore vindmarkedet i det nordlige Europa er en god mulighed for Eni for at få mere ekspertise på området via samarbejdet med to af industriens førende selskaber, siger Claudio Descalzi, Chief Executive Officer hos Eni.

Eni betaler i alt godt tre mia. kr. for den samlede andel eller 1,5 mia. kr. til hver af de sælgende parter for at få del i projektet. Dermed vil det fremadrettede ejerskabet være fordelt med 40 pct. hver til Equinor og SSE Renewables og 20 pct. til Eni.

Handlen omfatter ikke projektets trejde fase Dogger Bank C, som forsat vil være ejet ligeligt af Equinor og SSE Renewables. Med opkøbet tilføjer Eni 480 MW vedvarende energi til sin portefølje. Virksomheden har et mål om at nå 5 GW inden 2025.

Vi skal kun tilbage til november for at se Eni seneste indsats mod en grønnere fremtid for firmaet. Her offentliggjorde Eni og norske HitecVision en ny fælles satsning i form af med joint venture-selskabet Vårgrønn. Det nye joint venture-selskab skal udvikle nye, grønne energiprojekter i Norge.

Også Equinor, BP og Total har alle tidligere investeret i offshore vind i Europa, Asien og USA.

amp

Nyhedsbrev