DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Dansk Energi tilfreds med energiøaftale men tidsplan skuffer

Dansk Energi er ikke tilfredse med at deadline for energiøer i 2030 bliver overskredet.
4. FEB 2021 12.24

Der er tilfredshed i Dansk Energi med den aftale, som et bredt flertal i folketinget i dag har vedtaget om at opføre en kunstig energiø i Nordsøen. 

– Det, der startede som en drøm, er nu på vej til at blive virkelighed, om end i et noget lavere tempo end godt er, siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Partierne bag aftalen er blevet enige om, at energiøen i Nordsøen skal etableres som en inddæmmet ø, hvor der skal tilsluttes mindst 3 GW havvind. Øen skal dog på sigt kunne udvides til at have en effekt på mindt 10 GW. 

Aftalen om opførslen af energiøen er et tillæg til klimaaftalen 2020. Men i forbindelse med dagens aftale er der også blevet skubbet til tidsplanen for, hvornår energiøerne skal stå færdige.

Partierne er således enige om, at det ikke er muligt at nå den hidtidige deadline for færdiggørelsen af energiøerne i 2030. I stedet skal øerne være klar i 2033. Det skuffer Dansk Energi. 

– Det er ikke godt nok, og derfor bør både de politiske og administrative kræfter løbende samles om at genbesøge tidsplanen. Jeg appellerer til, at ministeriet nytænker udbudsprocessen og går i dialog med investorerne. Vi skal jo bruge den grønne el fra havvind til at nå vores klimamål i 2030, siger Lars Aagaard

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet