Danmarks første hybridanlæg indviet

KORT NYT17. MAJ 2022 11.31

St. Soels Energipark, der ligger ved Herning/Holstebro-motorvejen, er det første af en række danske VE-projekter, hvor sol og vind deles om samme nettilslutning. I sidste uge blev det officielt indviet da Kristian Jensen, adm. dir. i Green Power Denmark, Anne Paulin, klima- energi- og forsyningsordfører for Socialdemokratiet og Jens Rasmussen, adm. dir. i Eurowind Energy klippede snoren. 

- Det er med stor glæde, jeg i dag kan være med til at åbne et nyt kapitel i den danske energihistorie med det første hybridanlæg, udtaler Kristian Jenseni en pressemeddelelse.

De syv Vestas 3,6 MW-vindmøller og 40 hektar solceller har kapacitet til at producere 96 mio. kWh grøn strøm om året. Produktionen er fordelt på 71 mio. KWh fra de syv vindmøller og 25 mio. kWh fra de 41.000 solcellemoduler, der står syd for vindmøllerne.

amp