Danmark vil dele havvindserfaringer på ny virtuel platform
Den nye platform giver bl.a. mulighed for at tage på en 3D helikoptertur til en transformerplatform.
Foto: Energistyrelsen

Danmark vil dele havvindserfaringer på ny virtuel platform

Energistyrelsen og Udenrigsministeriet lancerer www.offshorewindtour.org for at dele danske erfaringer med havvind og accelerere havvind globalt.
20. JUN 2022 11.07

Der skal fart på den grønne omstilling, og her har Danmark, som er førrende nation inden for havvind i den grand noget af bidrage med til resten af verden. For at udbrede den viden har Energistyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet lanceret en den virtuelle platform www.offshorewindtour.org. Håbet er, at platformen kan mangedoble effekten af dansk knowhow og bidrage til udviklingen af nye havvindsmarkeder, oplyser Energistyrelsen i en meddelelse.

- Danmark udleder kun cirka 0,1 pct. af verdens CO2-udledning, og vores nationale klimaindsats kan derfor ikke stå alene. Ved at dele vores havvindserfaringer kan vi hjælpe andre lande med at gøre det nemmere, billigere og mindre tidskrævende at udvikle en havvindindustri og reducere deres CO2-udledning, siger Dan Jørgensen (S), Klima-, energi- og forsyningsminister.

Den virtuelle vindplatform er målrettet offentlige myndigheder i nye havvindsmarkeder. Energistyrelsen samarbejder allerede med flere af disse lande, herunder USA, Korea, Japan, Frankrig og Indien. Platformen vi være tilgengængelig på engelsk, japansk og koreansk.

Så tæt på en virkelig oplevelse som muligt

Platformen vil bl.a. give mulighed for at komme på en 3D helikoptertur til en transformerplatform,
lære om de forskellige områder af forsyningskæden via eksperter, der arbejder i vindindustrien til daglig eller udforske de visuelle effekter af vindmøller fra forskellige afstande fra land.

Offshorewindtour.org er udover Energistyrelsens egne vind-eksperter også udviklet i samarbejde med brancheeksperter, der repræsenterer nøgleområder, som alle spiller en afgørende rolle i en succesfuld udvikling af havvind. Platformen inviterer folk til at lære og forstå mere om den danske tilgang og erfaringer inden for havvind.

- Det er ikke alle vores partnere, der har mulighed for at komme til Danmark og flyve ud til en transformerplatform. Ved at lancere en virtuel vindplatform kan vi nå ud til et meget bredere publikum. Den virtuelle tur kan selvfølgelig ikke sammenlignes med en fysisk tur, men oplevelsen og forståelsen kan foregå på den besøgendes præmisser og er uafhængig af tidszoner, ressourcer osv. Det er det tætteste, vi kommer på en virkelig oplevelse, og platformen er et vigtigt værktøj til at inspirere til en presserende global grøn omstilling baseret på havvind, siger Kristoffer Böttzauw, Direktør for Energistyrelsen. 

amp

 

Fakta:

  • Det nye www.offshorewindtour.org introducerer publikum til historien om overgangen til havvind og præsenterer den danske tilgang i udviklingen af havvind. Platformen er tilgængelig på tre forskellige sprog: engelsk, japansk og koreansk.
  • Den virtuelle platform er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet. Den er inspireret af Udenrigsministeriets Trade Council i Nordamerikas virtuelle ture afholdt under Covid-19, da rejserestriktioner gjorde det umuligt at rejse og opleve havvind i Danmark på førstehånd.
  • Danmark byggede verdens første havvindmøllepark i 1991 og har i dag en installeret kapacitet på cirka 2,3 gigawatt. I 2022 estimeres vindenergi at dække halvdelen af Danmarks el-produktion.
  • Danmark har myndighedssamarbejde om energi med 19 lande, der tilsammen udleder mere end 60 procent af verdens CO2. Oveni kommer en række landesamarbejder af kortere varighed bl.a. under ordningen
  • Danish Energy Transition Initiative. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere til at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.

Kilde: Energistyrelsen