DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Danmark bliver en del af europæisk brintsats

Danmark melder sig ind i det fælleseuropæiske IPCEI-projekt som vil etablere et brintmarked i EU.
18. MAR 2021 8.43

Der skal gang i et fælles europæisk brintmarked, derfor har regeringen besluttet at Danmark skal være en del af det europæiske 'Important Projects of Common European Interest-projekt' (IPCEI) med fokus på brint. 

IPCEI er kort sagt værdikædeprojekter på tværs af europæiske grænser, hvor man puljer nationale midler til at skabe storskala-projekter. Ambitionen er at skabe en ramme der kan understøtte store, grænseoverskridende værdikædeprojekter.

IPCEI-partnerskaber er del af EU’s industripolitiske dagsorden. Formålet er at løse markedsfejl som fx det nuværende Power-to-X-paradoks og dermed fremme det europæiske marked for grøn brint gennem nationale investeringer. Danmark har i første omgang afsat 77,6 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen udvælger på baggrund af en ansøgningsrunde hvilke projekter, der skal indgå som de danske projekter i den fælleseuropæiske statsstøtteanmeldelse om etablering af et IPCEI for brint. Ansøgningen er åben og løber frem til d. 7. april.

- Dansk deltagelse i et europæisk storskalaprojekt kan medvirke til at kickstarte udviklingen af PtX i Danmark og understøtte regeringens prioritet om at fremme PtX, herunder udviklingen af grønne brændstoffer til transport og industri, der er én af fire grønne missioner i 2021 i regeringens grønne forskningsstrategi, lyder det i materialet fra Erhvervsstyrelsen til ansøgere, der vil søge midlerne.

Danmarks indtræden i IPCEI'en for brint glæder i brancheorganisationen Dansk Energi, der dog efterlyser, at yderligere midler bliver afsat til indsatsen. 

- Det er gode nyheder, at regeringen har besluttet at melde Danmark ind i IPCEI. Resten af verden rykker, og vi ser, at partnerskaber p.t. dannes på tværs af Europa i et hæsblæsende tempo. Det er derfor helt centralt, at Danmark er med i disse partnerskaber, og det er afgørende, at Danmark udpeger og bakker op om værdikædeprojekter, der kan skaleres til at være europæiske flagskibe. Det er et stort gab der skal lukkes, og der vil være behov for yderligere finansiering, siger teamleder for nye brændsler i Dansk Energi Martin Dam Wied.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet