dknyt
dkhavenergi
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Cadeler investerer fire mia. kr. i to nye installationsskibe

Cadeler har underskrevet en kontrakt med Cosco Shipping Heavy Industry, der skal levere to installationsskibe i den nye X-class. Det første X-class fartøj forventes klar i 2024 og har allerede opgaver i kalenderen.
30. JUN 2021 15.01

Fremtidens installationsskib er ligeså imponerende som de enorme vindmøller, der skal installeres til havs. Og ligesom de store havvindmølleparker kræver tilsvarende store investeringer, gælder den samme situation for installationsfartøjerne. 

Det har det danske rederi Cadeler netop bevist, da de har investeret hele fire mia. kr. i to topmoderne installationsskibe i den nye X-class. Det bliver Cosco Shipping Heavy Industry, som skal bygge og levere de to fartøjer efter et udbud.

Med de to nye fartøjer fordobler Cadeler sin flåde for at imødekomme den voksende efterspørgsel for installationsfartøjer, fortæller Mikkel Gleerup, CEO hos Cadeler A/S. Samtdig får Cadeler efter udvidelsen branchens største ladning, transport og installationskapacitet. 

- Udvidelsen af vores flåde er vigtig strategisk prioritet for at sikre, at vi kan imødekomme efterspørgslen for støre installationskapacitet, som vi kan se hos vores kunder, siger Mikkel Gleerup.

De nye X-class fartøjer er designet til at kunne operere i nogle af de hårdeste forhold i verden. Hovedkranen vil have en kapacitet på mere end 2.000 tons og skibet kan have en last på hele 17.600 tons med sig. 

De to kommende skibe vil kunne installere syv komplette 15 MW-havvindmøller per last, ligesom skibene også vil kunne installere havvindmøller med et potentiale på mere end 20 MW i fremtiden. 

Det første af de fartøjer skal leveres til Cadeler i tredje kvartal 2024, mens det næste skib følger i første kvartal 2025.

Cadeler forventer, at installationsskibene hurtigt vil blive taget i brug. Det første skib har allerede installationsarbejde i kalenderen, da Cadeler er hyret til at installere den kommende Sofia-havvindmøllepark i Nordsøen på 1,4 GW, der kommer til at bestå af 100 stk. Siemens-Gamesa 14 MW-havvindmøller.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet