DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Aker Offshore Wind, Aker Horizon og Statkraft indleder vindsamarbejde

De tre norske firmaer indleder et samarbejde i forsøg på at vinde fremtidige norske vindprojekter.
28. JAN 2021 16.47

De to Aker-selskaber, Aker Horizons og Aker Offshore Wind, vil i samarbejde med Statkraft øge deres fokus på at vækste den norske havvind. 

Selskaberne vil med sambejdet undersøge mulighederne for at udvikle, drive og levere energi fra kommercielle havvindanlæg i Norge.

Samarbejdet vil især have fokus på at udvikle en kommende havvindmøllepark i området Sørlige Nordsjø II. Sørlige Nordsjø II er et af to områder, som den norske regering sidste år meldte ud om, at der kunne søges om at udvikle til brug til havvind. Det andet område hedder Utsira Nord.

Parterne vil nedsætten en projektgruppe, som skal udarbejde et fælles ansøgning om udvikling af et offshore vindprojekt i Sørlige Nordsjø II-området.  

- Gennem samarbejdet med Aker Horizons og Aker Offshore Wind vil vi undersøge muligheden for at skabe værdi i offshore vind i Norge. Vi har stor erfaring med udvikling og drift af onshore vindkraft, og vi har tidligere været involveret i havvind i Storbritannien. Stærk vækst, faldende teknologiomkostninger og flere aktører på markedet indikerer, at havvind kommer til at spille en større rolle i Europa, siger administrerende direktør Christian Rynning-Tønnesen i Statkraft. 

Aker ser også store muligheder i samarbejdet. 

-   Et samarbejde mellem Europas største producent af vedvarende energi og Aker med 180-års industriel ekspertise især inden for NCS har potentiale til at omdefinere Norge som en energination, siger Øyvind Eriksen, administrerende direktør for Aker ASA og formand for Aker Horizons.

Aker investerede fornyligt 7,44 mia. kr. (1 mia. euro) for at sikre sig 75 pct. af det skotske selskab Mainstream Renewable Power, der beskæftiger sig med on- og offshore vind og solenergi.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet