dknyt
dkhavenergi
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

891 mio. kr. på vej til vigtig Vestas-rute

Både Vestas og Ringkøbing-Skjern Kommune glæder sig over, at Rute 15 nu ser ud til at få en såkaldt 2+1 løsning.
28. JUN 2021 13.30

Alle Folketingets partier står bag aftale om blandt andet udbygning af motorveje frem mod 2035. I alt afsættes der 161 mia. kr. til invsteringer i den danske infrastruktur, herunder er cirka 64 mia. kr. dedikeret til anlæg af veje, så trængselsudfordringer kan løses.

En af de ruter, som kan se frem til et løft er Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing, hvor investeringer for 891 mio. kr. forventes igangsat i 2023. 

Det kommer blandt andet Vestas til gode, da det blandt er på Rute 15, at Vestas transportere vindmøllekomponenter via Rute 15 og ind i landet. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har i længere tid været fortaler for en udvidelse af Rute 15 til en såkaldt 2+1 løsning, som skal kunne løse en del af den trafik, der medfølger, når de store vindmøllekomponter skal tranporteres på hovedvejen, der ellers kun har ét spor i hver retning. 

Glæde i kommunen

I en tidligere analyse fra kommunen, har man desuden argumenteret for en styrkelse af transporten fra Hvide Sande-området: 

"Hvide Sande Havn er i omra?det et vigtigt knudepunkt for godstransport, hvor der via Nordsøen fragtes til og fra Midt- og Vestjylland, herunder transporter for den vestjyske vindmølleindustri. Hvis Rute 15 skal give en god forbindelse fra øst til vest pa? tværs af Jylland, vil det samtidigt give god mening at lave en forbindelsen mellem de to trafikhavne i Grena? og Hvide Sande. Dette kan understøtte, at rute 15 forlænges helt til Hvide Sande, sa?ledes at der skabes en overordnet statsvej fra en trafikhavn pa? østkysten til en trafikhavn pa? vestkysten," står der i rapporten

Det vækker derfor også glæde hos viceborgmester Søren Elbæk (S), at opgraderingen af Rute 15 nu er på vej. 

- Dette er den ubetinget største og mest betydningsfulde nationale beslutning for Ringkøbing-Skjern Kommune i mange år. En effektiv udbygning af hovedvej 15 får afgørende betydning for vores virksomheders udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Det får afgørende betydning for den nødvendige rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og den får afgørende betydning for bosætning, siger Søren Elbæk til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet