DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Skiftende lovgivning og støtteordninger er med til at bremse opsætningen af VE, hvilket kan gøre den grønne omstilling dyrere, advarer Dansk Energi.
Foto: Vestas

Politisk slingrekurs bremser opsætning af vindmøller

En analyse fra Dansk Energi viser, at skiftende lovgivning bremser udbygning af grøn energi på land, ligesom det er blevet 40 pct. dyrere at anlægge en vindmøllepark siden sidste år. Dansk Energi efterlyser politisk klarhed og ro.

I perioden 2012-2018 blev der i gennemsnit opsat 260 MW vindenergi om året, men fra andet kvartal 2018 til 2020 er der blot blevet opsat 80 MW vindenergi årligt, viser en ny analyse af Dansk Energi. 

Skiftende lovgivning, usikkerheder og manglende forståelse for markedet er en del af forklaringen på det lavere tempo i opsætningen af vindmøller. 

– Siden 2018 har producenterne oplevet en enorm usikkerhed og uigennemsigtighed om rammerne. Politikerne og myndighederne fører en zig-zag-kurs, hvor de regulerer, før de overhovedet har set konsekvenserne af den forrige regulering. Resultatet er et historisk ustabilt investeringsklima for grøn energi på land i en tid, hvor klimaet ellers er historisk højt på dagsordenen, siger Kristine Grunnet, branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi.

Det er særligt fra andet kvartal af 2018 og til og med 2019, som var en dårlig periode for opsætningen af dansk VE. I den periode blev der kun opsat 55 MW. Sidste år blev der opsat 205 MW, hvilket dog fortsat er under niveauet fra 2012 og frem til 2018. 

Til sammenligning blev der opsat 390 MW grøn energi i 2013 og 349 MW i 2017. 

Nødvendigt med klarhed og ro

Dansk Energi fremhæver det ustabile investeringsklima, som blandt andet gør sig gældende ved de ændrede forhold for teknologineutrale udbud. Sidste år blev puljen næsten halveret. til 600 mio. kr., og samme år blev støttemodellen for opstilling af vindmøller og solceller ændret til en ny model, hvor støtten gives per KWh. 

Samlet set vurderer Dansk Energi, at de ændrede forhold har gjort 40 pct. dyrere at anlægge en vindmøllepark siden sidste år. 

Konsekvensen er ret klar – det bliver sværere at nå reduktionsmålet i 2030. 

- Vi gør den grønne omstilling dyrere ved at fravælge den billigste form for vedvarende energi. Derudover kunne landvindmøller og solceller have været støttefri i dag, siger Kristine Grunnet. 

Det er derfor nødvendigt, at politikerne melder klart ud og skaber ro om lovgivningen: 

– Politikerne bliver nødt til at melde klart ud, hvad planen er for grøn energi på land. For de skiftende beslutninger, de har truffet, tilgodeser ikke den billigste form for grøn energi. Tværtimod. Vi ønsker ro om reguleringen og stabile rammer for producenterne, siger Kristine Grunnet.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet