DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fiskere vil have Hesselø Havvindmøllepark flyttet

Hesselø Havvindmøllepark nuværende placering kolliderer med en vigtig fiskeplads for fiskerne i Gilleje.
23. MAR 2021 11.31

Hesselø Havvindmøllepark skal flyttes, ellers vil det betyde en lukning af fiskeriet fra Gilleleje. Sådan lyder opråbet fra fiskerne på Gilleleje Havn. Den valgte placering til vindmølleparken er et vigtigt sted for fiskerne at trawle jomfruhummere og hvis vindmølleparken etableres der, bliver det ikke længere mulig, skriver TV2 Lorry.

- Fastholder man den valgte placering af vindmølleparken, vil det ikke længere kunne lade sig gøre at drive fiskeri fra Gilleleje, fortæller Lasse Nordahl, der er auktionsmester havnen.

Vindmølleparken er blevet flyttet en gang, efter den første placering var på Forsvaret område. Derfor håber fiskerne også, at vindmølleparken kan flyttes igen og er selv kommet med et forslag til en ny placering, der ikke vil have samme skadelige indflydelse på fiskeriet. Fiskerne bakkes op af et enigt Udvikling, By og land-udvalg i Gribskov Kommune. 

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har netop afsluttet en høringsrunde, som løb frem til d. 19. marts.

Her kunne borgere, virksomheder og andre interessenter komme med forslag til, hvad der skal med i overvejelserne, når en strategisk miljøvurdering af planen for Hesselø Havvindmøllepark samt miljøvurderingen af det konkrete anlægsprojekt på land skal foretages. Resultaterne af høringen er endnu ikke fremlagt.

Tidsplanen for færdiggørelsen af Hesselø Havvindmøllepark blev i sommer fremrykket fra 2028 til 2027. Hesselø er planlagt til at have en effekt på mellem 800-1.200 MW og skal placeres i Hesselø Bugt minimum 30 km fra Nordsjællands kyst. 

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet