Rystad Energy:
Antallet af arbejdspladser i offshore vind bliver næsten tredoblet

Ifølge analysevirksomheden Rystad Energy vil antallet af jobs i offshore vindindustrien stige til 868.000 i 2030.
22. FEB 2021 9.46

Offshore vind er i stor vækst, således investerede eksempelvis de europæiske lande rekordhøje 173 mia. kr. i 2020 i branchen. På verdensplan vurderer analysevirksomheden Rystad Energy, at offshore vindkapaciteten vil stige til 100 GW i 2025 og nå 250 GW i 2030. 

De mange investeringer vil skabe mange nye job. Faktisk forventer Rystad Energy, at der vil blive skabt hundredtusindvis af jobs, som følge af væksten i branchen i det kommende årti og næsten en tredobling af det samlede antal jobs i sektoren. 

Således forventes antallet af jobs i offshore vindsektoren at være tæt på fordoblet i 2025 og nå 589.000 fuldtidsstillinger og næsten tredoblet inden 2030 og nå 868.000 inden 2030. Rystad Energy vurderer, at branchen i dag beskæftiger cirka 297.000.   

Det er især de store spillere på markedet, der vil stå for en stor del af de mange nye jobs.

Rystad forventer således, at firmaer så som Siemens Gamesa, Vestas, Goldwind og GE Renewable vil ansætte mange nye medarbejdere, da produktion af møller i vurderes til at udgøre 54 pct. af jobskabelsespotentialet frem mod 2030.

Det skyldes at udvikling af stadigt større vindmøller vil gøre det nødvendigt at opføre nye, større fabrikker og derfor også kræve flere medarbejdere.

Det er især på Europa, Amerika og Asien - Kina undtaget, der vil opleve den største jobvækst frem mod 2030, skriver Rystad Energy.

Rystad Energy vurderer, at der i 2030 vil være 350.000 jobs associeret til offshore vindindustrien i Europa mod 110.000 i dag. 

amp

     

 

Nyhedsbrev