Skotland forlænger havvindudbud efter stor efterspørgsel i England
Den store efterspørgsel på at opføre havvind i England og Wales har nu fået Crown Estate Scotland til give sin egen udbudsstruktur i 'ScotWind Leasing' et eftersyn. 
Foto: ScotWind

Skotland forlænger havvindudbud efter stor efterspørgsel i England

Crown Estate Scotland har udskudt sin udbundrunde på havvindslicenser. Årsagen er, at man vil gennemgå udbudsstrukturen efter stor efterspørgsel på licenserne i England og Wales.
16. FEB 2021 10.22

The Crown Estate sikrede for kort tid siden den engelske statskasse knap 7,5 mia. kr. (879 mio. pund) i årlige indtægter for seks havindlicenser til projekter med en estimeret effekt på 8 GW.  

Den store efterspørgsel på udbuddet i England og Wales har nu fået Crown Estate Scotland til give sin egen udbudsstruktur i 'ScotWind Leasing' et eftersyn. 

 - Det uventede udfald af The Crown Estates fjerde udbudsrunde har på kort tid ændret dynamikken for offshorevind leasing, siger Amanda Bryan, formand for Crown Estate Scotland og fortsætter: 

- Det kan have stor indvirkning på udviklingen af offshorevind i Skotland. Det eneste rigtige er, at vi overvejer den påvirkning, som denne nye situation kan have for ScotWind Leasing, siger hun.  

Eftersynet af udbuddet af licenser forventes at være afsluttet senest 24. marts. Hvorfor deadline for at byde ind på licenserne vil blive udskudt. Hvor længe udbuddet for havvindlicenserne bliver forlænget bliver offentliggjort sammen med det reviderede materiale for udbuddet.

ScotWind Leasing udbuddet blev præsenteret i juni måned 2020, og budrunden startede d. 15. januar.

Indtil videre er der meldt ud om mulighed for at byde ind på at opføre i alt 10 GW havvindenergi. Udbuddet er det første udbud af Skotske havvindlicenser i mere end ti år. 

Ørsted har meldt sig som interesseret i byde på licenserne til den skotske havvind. Det danske energiselskab, måtte senest se sig forbigået i den engelske og walisiske udbudsrunde. Her var de største købere RWE, BP og Total. 

amp

 

Nyhedsbrev