Venstre og Socialdemokratiet siger nej til kæmpemøller på Tjæreborg Enge

KORT NYT27. JAN 2021 13.06

Vattenfall kan godt glemme at udskifte de otte cirka 100 meter høje møller på Tjæreborg Enge med fire nye 180 meter høje møller. For hverken Venstre eller Socialdemokratiet, der er de største partier i Esbjerg byråd, kommer til at stemme for, skriver JydskeVestkysen

- I forhold til det konkrete projekt med 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge - det kommer Venstre ikke til at sige ja til. Hverken nu eller senere. Men Vattenfall skal have ros for, at selskabet forsøger at finde en metode til at reducere generne ved skyggekast og varslingslys på møller i den højde. Det kan jo kun være en fordel i projekter andre steder, siger Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V). 

Tirsdag meddelte Vattenfall, at man midlertidigt trækker projektet, mens man undersøger, om man kan reducere generne. Firmaet vil vende tilbage med projektet efter kommunalvalget, men det kan de efter udmeldingerne fra Venstre og Socialdemokratiet formentlig godt glemme.

amp

 

Nyhedsbrev