Siemens Gamesa lukker to spanske fabrikker pga manglende efterspørgsel
De to spanske fabrikker ikke ind i planen for at gøre Siemens Gamesas onshore-del profitabel.
Foto: Siemens Gamesa

Siemens Gamesa lukker to spanske fabrikker pga manglende efterspørgsel

På grund af manglende efterspørgsel på SG 2.X-114-møllen lukker Siemens Gamesa to fabrikker i Spaninen.
12. JAN 2021 9.43

Siemens Gamesa lukker sine to fabrikker i Somozas i det nordvestlige Spanien og i Cuenca, der ligger imellem Madrid og Valencia. I alt bliver 266 medarbejdere afskediget. 

Beslutningen er taget for at forbedre Siemens Gamesas konkurrenceevne på onshore-delen. Her passede de to spanske fabrikker ikke ind i planen. 

- Vi er nødt til at komme tilbage til en profitabel vej, og den eneste måde at gøre det på er at bruge tiltag som disse, og som dem vi allerede har brugt i vores onshore-forretning det seneste halvandet år. Vi har analyseret mulighederne og der er intet alternativ. Det er hårde tiltag, men det er nødvendigt for at få firmaet tilbage på sporet, siger Siemens Gamesas Onshore CEO Lars Krogsgaard

Årsagen til lukningen af fabrikken i Somozas er mangel på efterspørgsel på SG 2.X-114-møllen, som er den model, der bliver produceret på fabrikken. Aktuelt er der ingen ordrer på den type mølle i 2020 og heller ingen planlagte projekter med denne type mølle på tegnebrættet i Spanien. 

Ligesom det generelle globale marked efterspørger det spanske marked generelt større møller end SG 2.X-114-møllen. Det kan Somozas-fabrikken ikke producere, da fabrikken ikke han den nødvendige logistik og størrelse. 

Fabrikken i Cuenca lukkes, da den ikke længere er konkurrencedygtig. Fabrikken fokuserer udelukkende på reparation af vinger og er udfordret både af et meget konkurrencepræget marked ligesom at tendensen i øjeblikket oftere går på at udskifte vinger fremfor at reparere, oplyser Siemens Gamesa. 

Siemens Gamesa har cirka 4400 medarbejdere i Spanien.

amp

Nyhedsbrev