Ny vindmølle-tårnfabrik på vej til Esbjerg havn
Her forventes det nye produktionsanlæg til vindmølletårne at blive placeret på Esbjerg Havn.
Foto: Esbjerg Havn

Ny vindmølle-tårnfabrik på vej til Esbjerg havn

Esbjerg Havn har indgået en intentionsaftale med en unavngiven producent af vindmølletårne om at bygge en fabrik på havnen.
18. DEC 2020 11.25

En ny fabrik til produktion af vindmølletårn er på vej til Esbjerg Havn. Den 11. december underskrev havnen en intentionsaftale herom med en endnu unavngiven producent.

Samarbejdet om en kommende tårnfabrik på havnen er et resultat af et intenst arbejde på at få produktion af komponenter til vindmøller placeret på havnen i Esbjerg, hvorfra de kan udskibes direkte til resten af verden. Det er Esbjerg Havn, som vil stå for byggeriet af fabrikken.   

- I Esbjerg har vi et klart fokus på, at mere vindmølleproduktion skal placeres på Esbjerg Havn, så vi kan fortsætte og udbygge vores centrale rolle i den grønne omstilling. Aftalen passer perfekt ind i vores planer om at bidrage til den enorme udvikling af havvind i de næste årtier, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Den nye fabrik påbegyndes i starten af 2023 og vil stå færdig i slutningen af 2023, så der kan bygges tårne og andre komponenter til de næste generationer af havvindmøller direkte på havnen i Esbjerg. Det er nødvendigt, for komponenterne bliver så store, at de i fremtiden ikke kan transporteres på vejene

Projektet kommer til at koste omkring 250 millioner kroner og vil skabe arbejdspladser til omkring 200 mennesker.

Aftalen er den første, havnen har indgået, siden det i starten af december blev besluttet at lukke for olie- og gasproduktionen i Nordsøen, en produktion der har skabt mange arbejdspladser i Esbjerg. På bagkant af denne aftale meldte Esbjerg ud, at byen ville være en grøn energimetropol. 

amp

Nyhedsbrev