Vestas køber 25 pct. af Copenhagen Infrastructure Partners

Vestas har købt 25 pct. af Copenhagen Infrastructure Partners for 3,7 mia. kr.

Vestas og Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) har i dag indgået et aftale, hvor Vestas køber 25 pct. af CIP’s koncernselskaber. CIP er verdens største investeringsfond indenfor grøn energi og infrastruktur. Andelen bliver købt til en pris på 3,7 mia. kr., i form af 1,3 mia. kr. ved transaktionens gennemførsel og 2,4 mia. kr. som earnout.

Investeringen skal hjælpe Vestas med at skabe værdi på tværs af en større del af værdikæden inden for vedvarende energi.

- Den globale transition mod CO2-neutrale energisystemer kræver mere vedvarende energi og bedre infrastruktur. Som en ledende aktør indenfor bæredygtige energiløsninger er Vestas fast besluttet på at spille en rolle i denne transformation. Vores investering i CIP giver os mulighed for at maksimere markedspotentialet signaleret af vores nye udviklingsafdeling. Jeg er derfor meget begejstret for at starte denne nye rejse med CIP, som er en førende global spiller på området, siger Henrik Andersen, Group President og CEO hos Vestas.

Copenhagen Infrastructure Partners blev etableret i 2012 som et fondsmanagementselskab, der skulle investere i forskellige typer af infrastruktur inden for vedvarende energi, herunder landvind, havvind, solenergi og biomasse. Selskabet administrerer cirka. 104 mia. kr (14 mia. euro).

- Jeg ser frem til at Vestas bliver en del af bestyrelsen i CIP. CIP og Vestas har en fælles vision for markedet for genanvendelig energi, siger Jakob Baruël Poulsen, CIP Managing Partner.

CIP blev stiftet i 2012 af fire tidligere ledere i Dong Energy ( nu Ørsted red.): Jakob Baruël Poulsen, Rune Bro Roin, Torsten Lodberg Smed og Christian Skakkebæk. De fire blev kendt som “guldfuglene” i forbindelse med fyringen af den daværende Dong-topchef Anders Eldrup. Årsagen var offentlig kritik af deres høje lønninger, umiddelbart efter fyringen fra Dong startede de CIP med hjælp fra Pensiondanmark, der stadig er hovedinvestor.

Som en del af aftalen investerer Vestas i en ny ”Energy Transition-fond” administreret af CIP. Fonden vil fokusere på Power-to-X og andre teknologier, der kan fremskynde udrulningen af vedvarende energi.

amp

Nyhedsbrev