Vestas lander 125 MW ordre i USA

KORT NYT11. DEC 2020 8.16

Vestas skal opsætte vindmøller i USA, der skal levere i alt 125 MW. Vestas oplyser, at det er en varieret portefølje af to og fire MW-møller, der skal sættes op, men at blandt andet V150-4.2 MW-vindmøllen vil være en del af projektet.

- Vi er glade for at udbrede V150-modellen i USA, og vise hvor fleksibel og forskellig Vestas' produktudbud er, i forhold til at sikre at hver vindmøllepark uafhængigt af beliggenhed får den bedste løsning i forhold til produktion af vindenergi, siger Austin Schroll, Senior Director of Sales for Vestas Americas.

En livstidsserviceaftale er også en del af ordren. Møllerne bliver leveret i tredje kvartal af 2021 og forventes i drift i fjerde kvartal af 2021. Vestas oplyser, at det efter kundens ønske ikke oplyses, hvor i USA møllerne skal opsættes.

amp

Nyhedsbrev