Siemens Gamesa-chef er ny formand for WindEurope

Siemens Gamesa-chef er ny formand for WindEurope

Philippe Kavafyan opgav også sin plads i spidsen for WindEurope, da han forlod MHI Vestas. Andreas Nauen fra Siemens Gamesa er ny bestyrelsesformand.
1. DEC 2020 14.13

Andreas Nauen blev i juni hentet ind som ny CEO for Siemens Gamesa, da han skulle erstatte Markus Tacke. Andreas Nauen er nu for anden gang i 2020 blevet hentet ind med kort varsel. Denne gang er det sektorfællesskabet WindEuropes, som har peget på Andreas Nauen som ny bestyrelsesformand.

Det gør de, efter at Philippe Kavafyan, som ellers blev valgt som bestyrelsesformand for WindEurope for en periode på 18 måneder tilbage i september har forladt MHI Vestas. Det gjorde han, efter at Vestas købte Mitsubishi Heavy Industries ud af MHI Vestas. Co-CEO Johnny Thomsen blev efterfølgende udpeget som ny CEO for MHI Vestas.

WindEurope har tradition for at udpege deres formand, som bliver valgt på perioder af 18 måneder, blandt en af de ledende figurer hos deres medlemmer. Og da Philippe Kavafyan ikke længere er i spidsen for MHI Vestas, kan han heller ikke fortsætte i spidsen for det europæiske interessefællesskab.

Andreas Nauen har tidligere stået i spidsen for Siemens Gamesa Offshore, og det bliver især på havvind, at WindEurope kommer til at skulle have noget sagt i de kommende måneder. 

Ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for blandt andet klima Frans Timmermans præsenterede i november et udspil til en EU-strategi for havvind, hvor EU ønsker 60 GW i 2030 og 300 GW i 2050. I dag har EU 12 GW havvind. 

esl

Nyhedsbrev