ABB-teknologi valgt til EU-projekt

ABB skal levere software til det kommende "Atlantis" EU-projekt. MHI Vestas-projekt bliver testpilot.
16. NOV 2020 14.34

ABB's Marine and Ports afdeling er blevet valgt som en vigtigt samarbejdspartner i det kommende EU-projekt "Atlantis", som er en del af EU's Horizon 2020-program. 

Hertil skal ABB bidrage med software-programmet "Octopus", hvormed man skal forsøge at effektivisere offshoreområdets økosystem, skriver ABB. 

Programmet skal bidrage med data til havnepersonalet, når der skal planlægges offshore-inspektioner af havvindmøller. Med mere data om eksempelvis vind og havforholdene kan programmet effektivisere processen, vælge optimale tidspunkter og skære ned på ventetid i både havnen og ved vindmøllerne. 

Det samlede Atlantis-projekt forsøger at inkorporere robotter og data i det daglige arbejde med både servicering af havvindmøller og generel aktivitet på havnene med særligt henblik på offshore vindbranchen. 

Atlantis-projektet har fire fokusområder: Selve vindmøllerne, kablerne, fundamenterne samt logistik i havnene.

Til Atlantis-projektet vil ABB bruge MHI Vestas' flydende havvindmøllepark WindFloat Atlantic som testsite i Portugal. 

esl

Nyhedsbrev