Vestas vinder 50 MW ordre i Skotland

KORT NYT13. NOV 2020 10.57

Vestas har sikret sig en 50 MW ordre i Skotland til det kommende Sandy Knowe-projekt, der opføres af ERG. 

Vestas skal levere 14 stk. V112-3.45 MW vindmøller, som leveres i 3,6 MW optimeret udgave. Med til ordren følger en AOM 5.000-serviceaftale. Vindmøllerne forventes leveret i tredje kvartal 2021, mens opførelsen af vindmølleparken sættes i gang i fjerde kvartal. 

Vestas har i forvejen installeret mere end 2.000 vindmøller i Storbritannien med en samlet kapacitet på mere end 4 GW. Boris Johnson annoncerede for nyligt, at Storbritannien skulle være "Saudi Arabien for vindenergi", hvor der har været et stort fokus på havvind.   

esl

Nyhedsbrev