Swire Blue Ocean vil på børsen i Oslo under nyt navn

Swire Blue Ocean skifter navn, præsenterer ny bestyrelse og gør klar til at komme på børsen i Oslo.
9. NOV 2020 14.05

Det er ikke blot navnet, der er skiftet ud hos Swire Blue Ocean, der i oktober blev til Cadeler. Navneskiftet var blot første del i et skifte for offshore-rederiet.

Cadeler har også præsenteret ny bestyrelse, hvor kendte navne som tidligere EU klimakommissær Connie Hedegaard, Jesper Lok, der er bestyrelsesformand hos blandt andre World Marine Offshore, samt Richard Sell, kommerciel direktør hos Swire Pacific Ocean. 

Derudover består bestyrelsen også af Roy Shearer, Ditlev Wedell-Wedellsborg og Andreas Beroutsos, oplyser Cadeler. 

Cadeler har nu en ambition om at blive børsnoteret i Oslo.

- Som en etableret virksomhed i branchen med en solid pipeline af projekter er Cadeler godt positioneret til at konsolidere sin position på det øverste bord i offshore vindinstallationsindustrien, udtaler Mikkel Gleerup, CEO hos Cadeler. 

Cadeler ønsker at vokse sig endnu større og dermed tilpasse sig det voksende marked og de større vindmøller, der i fremtiden skal installeres. 

- Denne vækst vil kræve betydelige kapitalinvesteringer og forventes at styrke selskabets ordrebog og operationelle fleksibilitet yderligere. Ud over at støtte vores eksisterende partnere og kunder i Europa skal væksten give os mulighed for at udnytte mulighederne på nye offshore vindmarkeder, siger Mikkel Gleerup. 

Cadeler har som Swire Blue Ocean gennemført installationen af mere end 20 havvind-projekter, og ejer de to installationsskibe Pacific Orca and Pacific Osprey. 

esl

Nyhedsbrev