Philippe Kavafyan kommer ikke til at føre MHI Vestas hele vejen tilbage under Vestas' vinger. Efter to et halvt år i spidsen for MHI Vestas, træder Philippe Kavafyan tilbage, oplyser MHI Vestas i en pressemeddelelse.
I stedet har Mitsubishi Heavy Industries (MHI) og Vestas udpeget Johnny Thomsen som ny CEO hos MHI Vestas, der siden november 2019 har været Co-CEO hos MHI Vestas.
Forinden Johnny Thomsen tiltrådte i ledelsen hos MHI Vestas, havde Johnny Thomsen en stilling som senior vice president of product management hos Vestas.
Johnny Thomsen har været en del af vindmøllebranchen i 20 år, heraf ti år som en del af Vestas' topledelse.
Vestas og MHI indgik tidligere i dag en aftale for et Vestas-opkøb af MHI's andel i MHI Vestas for 2,5 pct. af aktierne i Vestas, samtidig indtræder Kentaro Hosomi, CEO hos Energy Systems i MHI, i bestyrelsen hos Vestas.
esl