De danske vindvirksomheder er i toppen af dansk industri

KORT NYT5. OKT 2020 13.42

De danske virksomheder i vindbranchen er blandt Danmarks største virksomheder målt på omsætning, viser en ny oversigt over de 1.000 største danske virksomheder, som Berlingske har lavet. 

Ifølge listen er Vestas Danmarks fjerdestørste virksomhed med en omsætning på 90 mia. kr., hvilket i øvrigt er 20 pct. mere end sidste år. Ørsted er ligeledes med i toppen og afrunder top ti med en omsætning på 70 mia. kr. 

Længere nede på listen finder man desuden Siemens Gamesas danske aktiviteter som nr. 20, MHI Vestas som nr. 58, KK Wind Solutions som nr. 223, LM Wind Power som nr. 242, Vindenergi Danmark som nr. 268, European Energy som nr. 276, Global Wind Service som nr. 434, Fairwind som nr. 490, Eurowind Energy som nr. 553 og RWE Wind Service som nr. 673.  

esl

Nyhedsbrev