Thyholm tager imod ny Siemens Gamesa model

Tre Siemens Gamesa 5 MW vindmøller er ankommet ved Hanstholm Havn og skal opsættes til Torp Vindmøllepark. Den fornyede vindmøllepark bliver den anden tilskudsfrie vindmøllepark i Danmark.
6. AUG 2020 10.57

Tre nye Simens Gamesa vindmøller ankom i weekenden ved Hanstholm Havn, hvor den nye 5 MW-model snart får debut i Danmark, når de tre vindmøller skal opsættes ved Torp Vindmøllepark. 

Her skal de tre store Siemens Gamesa-vindmølle erstatte tre gamle Bonus-vindmøller, der har stået på halvøen Thyholm siden 1999.

De tre Bonus-vindmøller har hver en kapacitet på en MW, så den nye repoweringen af anlægget, kommer Torp Vindmøllepark til at femdoble sin kapacitet til 15 MW. 

Den nye Siemens Gamesa model er designet til områder med høj vind og har et vingefang på 132 meter og en højde på 84 meter. 

-Vi er glade for, at Torp Vind fornyer vores mangeårige samarbejde ved at vælge vores nye SG 5.0-132, der specifikt er designet til sites med høj vind. Vi har netop introduceret denne mølletype på markedet, og glæder os over, at den første ordre kommer fra Danmark, som er et af de markeder, som produktet er udviklet til. Ordren her viser, at vores produkt er med til at sikre, at kunderne kan få en positiv business case uden offentlige tilskud, siger sales director hos Siemens Gamesa Mikael Nielsen til WindDenmark

Den opdaterede Torp Vindmøllepark bliver desuden den anden tilskudsfrie vindmøllepark i Danmark, efter Hirtshals Havnefond opstillede fore Vestas V136-4.2 MW vindmøller. Torp Vindmøllepark drives af en gruppe lokale lansmænd. 

esl

Nyhedsbrev